Københavnerkassen – det gamle i det nye

Københavnerkassen er skabt med en ambition om at forskønne byens facader og skabe gode betingelser for byens træer og grønne elementer. Vi udvikler funktionelle og holdbare løsninger, der skaber sammenhæng mellem arkitektur, skiltning og byrummet – altid med et øje for æstetik og langtidsholdbarhed.

Inspireret af historiske byelementer er Københavnerkassen en nyfortolkning af de klassiske skraldespande, der i generationer har været en fast del af byens gadebillede. Ved at gentænke deres form og funktion har vi skabt en løsning, der ikke kun rummer det grønne, men også styrker byens visuelle identitet.

Københavnerkassen er designet til både private og offentlige rum og produceres i galvaniseret stål for maksimal holdbarhed. Den matte patinerede overflade sikrer, at designet harmonerer med enhver facade, mens konstruktionen er udviklet til at modstå vejr, slid og byens liv uden det kræver vedligeholdelse.

Københavnerkassen er designet af Line Krüger og Ture Andersen, der arbejder i krydsfeltet mellem arkitektur, design og branding. Med en passion for æstetik og byens visuelle udtryk samarbejder vi med arkitekter, byplanlæggere og virksomheder for at udvikle smukke facadeløsninger, hvor skiltning, materialer og byens udtryk smelter sammen i en gennemtænkt helhed.

Kontakt os for dialog og udvikling

Vi er altid åbne for nye idéer og samarbejder. I tæt dialog med arkitekter, byudviklere, restauratører og andre aktører skaber vi skræddersyede løsninger, der forener funktion og æstetik. Har du spørgsmål om Københavnerkassen, eller vil du høre mere om mulighederne, så tager vi gerne en uforpligtende snak.